Livet på gården
På Udsbjerggaard er hverdagen tæt forbundet med naturen. Årstiderne sætter retningen for de opgaver og aktiviteter, der skaber struktur, mening og indhold for deltagerne.
Gårdens Venner driver og udvikler Udsbjerggaard i tæt samarbejde med deltagerne. Her er der mulighed for at tage initiativ, udvikle egne idéer og bidrage til de aktiviteter og det fællesskab, der gør gården til et levende sted.
Det særlige ved Udsbjerggaard er, at stedet skabes i fællesskab. Sammen udvikles et miljø, hvor der er plads til alle, og hvor læring, fællesskab og nye erfaringer bliver begyndelsen på en hverdag med meningsfulde rutiner og mulighed for at udvikle kompetencer.
Her er nogle af de ting, man kan være med til:
- Håndværk og byggeprojekter
- Kreative opgaver
- Bygning af sauna
- Pasning af gårdens dyr
- Arbejde med biodiversitet og natur
- Dyrkning af grøntsager
- Fælleskøkken og madlavning
